Forleden dag lagde jeg en video ud på Facebook, der viser min kamp for at finde stilhed i Sirsasana (hovedstand). Det har igennem længere tid været et mål for mig, at mestre de mere avancerede inversions (stillinger hvor hovedet er under hjertet). Især den fysiske udfordring, og det uvante i at stå på hovedet, er noget der driver mig, og ærlig talt, så ser det da også lidt sejt ud

Pt. er jeg nået dertil hvor jeg kan komme op at stå, men stadig mangler stabilitet og den helt korrekte alignment (dvs. kroppens holdning). Omend jeg sagtens kan se, at jeg er blevet bedre, fra da jeg startede med at dyrke yoga, så synes jeg at min udvikling i den seneste periode er begyndt at stagnere. Og det er mindst talt lidt demotiverende. I disse “nytårsforsætstider” tænker jeg derfor, at det er værd at revurdere mine (yoga)mål, og overveje hvad der generelt får os til at holde motivationen oppe, og hvordan man kan finde inspiration i den ældgamle yogafilosofi.

Er dine målsætninger realistiske og spændende?

Jeg tror helt og holdent på, at fordi vores kroppe er forskellige, så vil vi alle sammen nødvendigvis ikke have lige nemt ved alle yogastillinger. Du vil måske have nemmere ved hundestrækket end mig, eller måske ser vores versioner af stillingen forskellige ud. Men bare fordi en stilling ikke er helt ligetil, er det ikke ensbetydende med, at jeg skal bruge det som en undskyldning for at give op. Hvis jeg fx har en skulder- eller nakkeskade, så må jeg naturligvis give min krop den tid og ro der skal til, før jeg øver videre på hovedstand. Hvis mit mål derimod er (nogenlunde) realistisk, samt spændende og vigtigt for mig, (hvilket hovedstand er for mig), så kan jeg godt pakke undskyldningerne sammen og blive ved.

Hvad siger yogafilosofien om disciplin?

Meget af den yoga der dyrkes i dag, bygger på Patanjalis 8 grene af yoga, og i relation til motivation er særligt det 2. trin, niyamas, interessant. Niyamas er et begreb der dækker over fem måder eller retningslinjer for hvordan man omgås og behandler sig selv på -både fysisk, mentalt og spirituelt. Den tredje ud af fem niyamas kaldes tapas. De fleste associerer nok tapas med små, spanske retter, men i yogafilosofien oversættes det til stædighed og disciplin. Hvilket lige er hvad en ellers demotiveret hovedstandsøver som mig har brug for. Tapas betyder ikke, at man skal presse sig selv ud over egne grænser, men at man skal holde fast i sin passion og have modet til, at følge sine mål, selvom vi hellere vil blive liggende på sofaen. Tapas er, ikke at lade sig afskrække af, at det vil tage tid og dedikation før vi når derhen, hvor vi gerne vil. Ofte vil vejen mod disse “svære” målsætninger, faktisk gøre os en hel del stærkere og klogere på os selv.

Det er også vigtigt at huske, at motivation kan være en flygtig størrelse. Den kommer og går, og er i grunden meget påvirkelig af fremgang, men endnu mere af modgang. Det er her, hvor disciplinen og tålmodigheden skal komme ind i billedet. Det er her, hvor jeg må minde mig selv på, at målet er vigtigt for mig, og at jeg bliver nødt til at blive ved med at forsøge, uanset hvor langsomt jeg føler, at min fremgang går. Det er her, hvor jeg må finde min indre tapas frem.

Hvordan bliver du så mere disciplineret?

Selvdisciplin kan se ud på mange måder, men under alle omstændigheder, er det noget der kan arbejdes med og forbedres. Selvdisciplin kan ses som en muskel - den skal trænes og bruges, for at blive større og stærkere. Personligt har fem følgende råd virket:

  1. At jeg dagligt minder mig selv på, hvorfor målet er vigtigt og godt for mig - både for mit nutidige og fremtidige jeg. Det kan fx være i form af en note på telefonen eller på køleskabet.
  2. At jeg ikke har for mange mål at arbejde på ad gangen.
  3. At jeg laver en strategi for, hvad jeg skal gøre, når det bliver hårdt at fortsætte - for det gør det ofte! Det kan fx være, at jeg har nogle inspirerende videoer, billeder eller citater klar, som jeg kan trække på, når motivationen ikke er tilstrækkelig.
  4. At jeg sætter tid af til at arbejde på mit mål, samt at jeg har et sted, hvor jeg kan arbejde eller øve nogenlunde uforstyrret.
  5. At jeg ikke falder i “nå, nu missede jeg en dag/to dage/en uge, så kan jeg lige så godt give op” fælden. Bare fordi jeg ikke fik øvet i går, betyder ikke at jeg heller ikke skal øve i dag. Livet er ikke perfekt, og der vil uundgåeligt komme noget i vejen.

Jeg er klar over, at det der motiverer og disciplinerer mig, ikke nødvendigvis virker for andre. Jeg håber dog alligevel, at disse tanker kan inspirere dig på den ene eller anden måde. Og husk på, at hvor fedt det end er, at have og opnå målsætninger, så bør livet ikke kun være en lang kamp, for at blive bedre. Nyd også det du har og er!

Rigtig glædelig jul og godt nytår.