De forskellige typer af yogastillinger og deres energiske effekt
Der findes mange måder at bruge og bevæge kroppen på. Vi kan flytte os hurtigt eller langsomt frem, tilbage eller sidelæns; vi kan bøje eller strække vores led, og nogle af vores kropsdele kan vi endda rotere. Alle de former for bevægelse som den menneskelige krop er i stand til, er vigtige at have in mente, når man dyrker yoga, idet de påvirker vores autonome nervesystem forskelligt rent energisk. Det vil sige, hvordan vores krop (og sind) responderer på øvelserne.
Vores autonome nervesystem, som kontrollerer de indre organer, hjertet, blodtrykket, kropstemperatur m.m., består nemlig af to dele: det sympatiske nervesystem (SNS) og det parasympatiske nervesystem (PNS) (1). SNS bliver aktiveret når vi er stressede, ophidsede, opstemte eller dyrker hård motion. PNS derimod får os til at slappe af og restituere, ved at sænke vores hjerterytme og blodtryk. Så når SNS er meget aktivt, er PNS mindre aktivt og vice versa. Begge dele af vores nervesystem er uundværlige, og det er ikke hensigtsmæssigt at forsøge at minimere den ene del fuldstændigt. Når det så er sagt, så ser man ofte i vores del af verden, at de fleste mennesker har et overstimuleret SNS, og derved føler sig stressede.
I forhold til yoga er det vigtigt at forstå, fordi nogle former for bevægelser (asanas) virker aktiverende for vores SNS, og andre mere stimulerende for vores PNS. En stor del af det, at sammensætte en yogasekvens handler derfor om, at vælge de rigtige bevægelser til de forskellige tidspunkter af timen. For eksempel vil vi vælge mere beroligende former for stillinger i slutningen af timen, så vi nemmere kan finde stilhed i savasana (afspændingen) og meditation. Det forklarer også hvorfor, der er mange yogier, der er glade for bagoverbøjninger - de virker opfriskende og energigivende!
I Hatha yoga bruger vi ofte 6 definitioner af bevægelser/stillinger, og der skelnes mellem, om de på nervesystemet virker stimulerende (brahmana), beroligende (langhana) eller balancerende (samana).
6 former for yogastillinger/asanas
Extensions er stillinger, der skaber plads mellem de forskellige ryghvirvler - det er stillinger der forlænger (extender) kroppen. Extensions virker stimulerende på vores nervesystem.
Et eksempel på en extension er DandhasanaForoverbøjninger er stillinger, hvor lårene og overkroppen bevæger sig tættere mod hinanden, hvilket gør bagsiden af kroppen er længere end forsiden. Foroverbøjninger virker beroligende på vores nervesystem.
Et eksempel på en foroverbøjning er Janu SirsasanaBagoverbøjninger er stillinger hvor lårene og overkrop bevæger sig længere væk fra hinanden, hvilket gør forsiden af kroppen længere end bagsiden. Bagoverbøjninger virker stimulerende på vores nervesystem.
Et eksempel på en bagoverbøjning er Urdvha DhanurasanaLaterale stillinger er stillinger hvor den ene side af kroppen er længere end den anden. Lateralle stillinger virker stimulerende på vores nervesystem.
Et eksempel på en lateral stilling er TrikonasanaRotationer/twists er stillinger hvor hofter og skuldre ikke er i samme plan. Rotationer virker balancerende på vores system.
Et eksempel på et twist er Ardha MatsyendrasanaOmvendte stillinger er stillinger hvor hofterne er højere oppe end hovedet. I kategorien af omvendte stillinger findes der både typer der virker stimulerende og nogle der er beroligende på vores nervesystem.
Sirsasana (hovedstand) er et eksempel på en berolignede omvendt stilling
Pincha Mayurasana (underarmsstand) er et eksempel på en stimulerende omvendt stilling
Det virker måske som irrelevant viden, hvis du ikke er yogalærer, men hvis du selv dyrker yoga derhjemme i stuen i ny og næ, kan det være nyttigt at være opmærksom på, hvordan stillingerne påvirker dig ☺️