En mandagsmandag

Jeg har haft sådan en rigtig mandagsmandag i dag. I ved, sådan en hvor alt hvad der kunne gå galt, gik galt - mere eller mindre, i hvert fald. Efter at have optaget tre forskellige yogavideoer bad jeg lige Simon om at slette et klip på SD-kortet, som jeg ikke skulle bruge alligevel. Vi har dog fornyeligt investeret i et nyt kamera, som ingen af os endnu helt ved hvordan fungerer, så da Simon trykkede "slet" var det desværre ikke bare et enkelt klip der røg. Nej, det var det hele, som i alle tre yogavideoer. Nå, "jeg prøver lige igen" sagde jeg og tog mig gevaldigt sammen for at trække vejret og ikke blive sur. Han gjorde det jo bestemt ikke med vilje.

Fast forward til take 2 af mine videoer: Jeg har filmet igen og alt er godt, indtil jeg finder ud af, at kamera nr. to var gået ud undervejs i processen... På det tidspunkt gav jeg op, og gik i køkkenet i stedet for at lave noget sødt til den her sure mandag. Og da jeg havde overmodne bananer liggende alligevel, kom der et lækkert bananbrød ud af processen.

Vegansk browniebananbrød

Mmm... Navnet siger det hele, ikke? Masser af chokolade, banan og nøddesmør, men uden raffineret sukker, gluten eller animalske produkter - en perfekt selvforkælelsestreat. Det er super nemt og hurtigt at lave - bare du har en foodprocessor eller blender.

IMG_2115-4.jpg

Ingredienser

  • 200 g havregryn (evt glutenfrie
)
  • 3 store bananer + 1 til toppen -
 65 g. ahornsirup
  • 2 hørfrø"æg" (2 spsk. knuste hørfrø + 6 spsk. vand)

  • 
75 g. chokolade (min. 85%)
  • 
75 g. mandelsmør (eller en anden nøddesmør)
  • 
3-4 spsk. kakaopulver (alt efter hvor kraftig en smag du ønsker)
  • 
2 spsk. mandeldrik
  • 1 spsk vaniljepulver
  • 1/2 spsk. bagepulver
  • 
1/4 spsk. natron
  • 1 knsp. salt

Sådan gør du

  1. Tænd ovnen på 200 grader
  2. Bland de knuste hørfrø med 6 spsk kogende vand. Lad blanding stå i 5 minutter.
  3. Hak chokoladen groft
  4. Kør alle ingredienser pånær chokoladen i en foodprocessor/blender indtil du har en jævn, sammenhængende dej
  5. Rør chokoladestykkerne i dejen, smør en brødform med kokosolie eller lignende og hæld dejen i
  6. Del den sidste banan på langs og pres forsigtigt ned i toppen af kagen
  7. Bag i ca. 25-30 min - stik evt. i den og sikre dig, at der ikke hænger dej ved inden du tager den ud.
  8. NYD DEN!

Skal du prøve den her opskrift? Og hvad skal jeg bage næste gang jeg har en mandagsmandag? 😅