I dag på Yogablokken går jeg over i det mere (yoga)filosofiske hjørne, og fortæller lidt om menneskets psyke og eksistens, sådan som den betragtes med “yogiske” briller. I "Taittiriya Upanishad", en gammel tantrisk tekst, som ligger til grund for en del af den viden vi har om yoga, beskrives mennesket som havende fem lag eller "hylstre" - fem koshaer. Disse lag omslutter menneskets inderste kerne (pusrusha), som er vores sjæl eller vores rene bevidsthed, lidt ligesom lagene på et løg omslutter en kerne. De fem koshaer er adskilte og repræsenterer noget forskelligt hver især, men de eksisterer dog altid samtidig og er forbundet med hinanden.

Men hvad består de fem koshaer så af? Lad os starte med det yderste lag og derfra bevæge os tættere mod kernen:

  1. Annamaya kosha: vores fysiske, ydre lag, dvs. vores krop. Asana, de fysiske yogastillinger, er den yogiske metode, der beskæftiger med denne kosha.
  2. Pranayama kosha: vores energiske lag/hylster, der er sammensat af prana. Prana er den livskraft, der strømmer gennem os, og gør os levende. Pranayama kosha beskæftiger sig derved med både krop og sind. Pranayama er den logiske metode, der mest beskæftiger med denne kosha.
  3. Manomaya kosha: vores mentale lag, som vedrører sindet, nervesystemet, følelser og sanser. Det er på dette lag, at vi modtager og bearbejder indtryk og viden og skaber meningen ud af vores omgivelser.
  4. Vijnanamaya kosha: vores lag af intelligens, bestående af viden, ræsonnementer, holdninger, værdier, samvittighed og moral. Dette lag giver os mulighed for at reflektere og udvikle bevidsthed om universets natur.
  5. Anandamaya kosha: det sidste og dybeste lag af vores væsen: det lyksalige “blissful” lag. Det kan ses som ens sjæl eller rene bevidsthed, og består af tro, kærlighed og intuition. Dyb meditation siges at kunne skabe kontakt til dette lag af selvet, hvor du oplever en stærk glæde, frihed og ubetinget kærlighed til alt, der eksisterer.

Ifølge de førnævnte yogiske skrifter, bør en yogi forstå og arbejde med alle lag af selvet, for at kunne komme i kontakt med sin inderste kerne, hvorfra intuitiv visdom siges at flyde fra. Og det er især de to højeste koshas, vijnanamaya kosha og anandamaya kosha, ens yogapraksis skal sigte mod, få adgang til og udvikle. Sand lykke og harmoni vil aldrig blive opnået, hvis man udelukkende identificerer sig med de tre første koshaer. Så hermed en lille reminder fra mig, omend du nok har hørt det før: yoga, og vores liv, er meget mere end blot det ydre lag. Det kan være sjovt at udfordre sig selv fysisk med forskellige yogaøvelser, og er der klart også gode ting ved, men det hvis man begrænser sin praksis til det, begrænser man også sig selv og sin udvikling.

P.s. Er du interesseret i mere vidne om yogafilosofi? Så læs min blogserie om yogaens 8 trin.