Ordet “dhyana” stammer fra Sanskrit og betyder meditation. Som den syvende af den klassiske yogas otte trin, er dhyana/meditation en meget central og vigtig komponent, som alle de foregående seks trin har ledt op til. Vi forsøger fx med asana (det tredje trin) at foreberede vores kroppe, så vi er i stand til at opnå den meditative (sinds) tilstand.

Men hvad er meditation egentlig? 🤗
Kort sagt, så kan meditation forklares som en bevidst måde at kontrollere vores sinds tendenser og vaner, og opnå en tilstand af fokus og koncentration. Du er i en tilstand af meditation, når din koncentration og opmærksomhed uafbrudt er rettet mod ét enkelt objekt. Så hvor det foregående trin, dharana, er koncentration og objektet for meditationen, så er dhyana et vedvarende “flow” af koncentration i en given tidsperiode. Du kan læse mere om meditation og dets mange fordele i et af mine tidligere blogindlæg.