Hej og velkommen til et mere personligt hjørne her på bloggen! I "fredagstanker" deler jeg lidt af alt det, der sker i hverdagen, hvad jeg arbejder på pt., hvad jeg glædes over og hvad jeg glædes knap så meget over. Ingen alt for faste rammer - de her typer indlæg kommer bare i ny og næ, når lysten melder sig.

Dance, dance, dance

Denne uge er foregået i et dejligt lavt gear, hvor jeg har forsøgt at bevare lidt dansemagi fra sidste weekend. "Dansemagi?" tænker du måske. Hvordan får man lige så noget i sit liv? Det gør man fra et kursus i Rituel dans ved Vesterhavet, som jeg altså, lettere spontant, deltog i fra fredag til søndag. Ærligt talt, så havde jeg ingen idé om, hvad jeg gik ind til. Ærligt-ærligt talt, så vidste jeg nok slet ikke, at konceptet "rituel dans" eksisterede, og var noget man kunne tage på kursus i. Men min søde veninde, Christinna, havde tilmeldt sig, og da hun fortalte om det, kunne jeg bare mærke, at der var noget inden i mig der sagde "YES! Afsted med dig, Simone". Og den stemme ved jeg efterhånden, at jeg ikke skal ignorere. Så jeg meldte mig til og prøvede at bevare en åben, nysgerrig tilgang til det. Alt jeg vidste var, at jeg sammen med 9 andre kvinder skulle danse i sælkvindens fodspor...

Ja, ja, jeg ved hvad du tænker. Simon syntes nemlig også, at det lød som et ret spacy arrangement: "skal I så danse rundt i en cirkel og hyle til trommer?". Og der ramte han faktisk meget spot on. Jeg hylede måske ikke ligefrem, men i Rituel dans, der danser vi faktisk rundt i cirkel, ofte med en eller to personer inde i midten, og gengiver vores egen fortolkning af en myte til lyden af trommespil. Den myte vi skulle danse var myten om Sælkvinden, som (ultra) kort fortalt handler om en sælkvinde, der får stjålet sit skind og derfor ikke kan vende tilbage til havet; der hvor hun hører til. I stedet må hun leve med manden der stjal skindet, nu som hans kone og får et barn med ham. Hendes krop og sind kan dog ikke holde til livet på landjorden, og til sidst må hun forlade sin mand og barn, og vende tilbage til livet i havet. Det er altså en historie om at miste sig selv og finde hjem igen, samt de omkostninger der er forbundet med netop det.

Man er ikke tvunget til at danse noget bestemt, og man er heller ikke tvunget til at stille sig ind i midten af cirklen. Det handler bare om at give slip og danse følelser, arketyper og modsætninger ud. Fx arketypen negativ mand eller lys og mørke. Du bestemmer helt selv, hvordan de billeder ser ud for dig - for nogle føles det godt at danse vildt og voldsomt, og for andre foregår det meget mere stille og roligt. Lige i starten var det helt sikkert lidt grænseoverskridende, men så snart jeg glemte min egen forfængelighed og bare gav slip, så var det helt vildt befriende. Det er svært at beskrive, men at give kroppen lov til bare at bevæge sig som den vil og slå hovedet fra var så skønt. Det kan yoga selvfølgelig også, men der følger man trods alt et mere fast bevægelsesmønster med en vis symmetri. Dans er på en måde mere frit, og det var noget jeg virkelig, virkelig trængte til. November har været ret lang og grå for mig, så at kunne give los for nogle følelser via min krop i et beskyttet rum var så perfekt. Jeg var på et kursus afholdt af Maria Rose, og hun er virkelig dygtig. Stor anbefaling herfra!

Ugens op- og ned

Opture

  • En forlænget weekend helt indtil tirsdag: gåture ved Vesterhav, ild i brændeovnen og rødvin er en mega god kombi, hvis du skulle være i tvivl.
  • At så mange af jer kigger med i min yogajulekalender! Det er så, så hyggeligt lige at dyrke lidt yoga med jer hver dag. Du kan følge med på Facebook eller Instagram helt indtil juleaften.
  • Ny videoRo Yoga Online i Stiv-som-et-bræt serien.
  • Klatretur i Aarhus: det der bouldering er bare så sjovt og en mega god måde at bruge både krop og sind på.
  • Nye bekendtskaber: Jeg mødtes i denne uge for første gang med søde Kristina Hoffmann, som jeg har lært at kende via Instagram. Jeg elsker(!) at vi kan lære nye mennesker at kende gennem det medie. Det gør det hele lidt mindre overfladisk.
  • En sød, sød anbefaling af min yogaplatform er landet på Camilla og Mettemajes blog. Jeg bliver SÅ glad, når jeg hører, at det jeg laver kan bruges.

Nedture

  • Julegaveproblematikken.. Hvad skal man give og for hvor meget og alt det ræs... Vi vil meget gerne give gaver der stemmer overens med vores bæredygtige værdier. Ikke alt det bras folk alligevel ikke rigtig har brug for. Men det sætter også kreativiteten på prøve!
  • At jeg (igen...) lige måtte filme 1 times videomateriale om pga. dårlig lyd. Det er lettere demotiverende, for at sige det mildt.
  • At jeg for 3. år i træk ikke er inviteret til nogen julefrokoster eller klippe/klistersjov. Som selvstændig, uden det store netværk hvor jeg bor, uden børn og med få, tætte veninder, så kan ensomheden nemt ramme, når man hører om andres decembertravlhed.