Det er meget lang tid siden, at jeg sidst har skrevet et af de mere personlige indlæg. Nogle gange sker livet bare og tiden går, men nu følte jeg lige lysten til at tage fat i min lille online dagbog igen: "fredagstanker". Her deler jeg lidt af alt det der sker i hverdagen, hvad jeg arbejder på pt, hvad jeg glædes over og hvad jeg har det mere svært med. over Håber I har lyst til at læse med!

IMG_8691.jpg

Fødselsdagsuge & nye oplevelser

Denne uge har primært været præget af fødselsdagsfejring hjemme hos os. Simon fyldte 30 år i onsdags og samme dag der fyldte Ro Yoga 2 år. I dagens anledning havde jeg lavet en lille skattejagt til Simon, hvor han til sidst skulle finde Skipper og jeg, der havde gemt os i skoven med morgenmad. Det var super hyggeligt og Simon synes heldigvis også at det var sjovt. Omend morgenmad i det fri var lidt køligt i slut oktober. Senere på dagen lavede jeg den lækreste veganske lagkage (opskriften er lånt af af Frederikke Wærens), og derefter havde vi en tid hos Float Studio i Aarhus. Vi var inviteret af Float Studio, så bare for en god ordens skyld: dette er en reklame ☺️

"Og hvad er dette floating så for noget?" tænker du måske. Floating, også kaldet flydeterapi på dansk, er en form for wellness-behandling hvor du flyder i en tank (alene) med kropstempereret saltvand. Det er mørkt og stille, du er nærmest vægtløs, stort set fritaget for alle de sanseindtryk, man ellers ofte bombarderes med. Det går det også ideelt til meditation. Man har tanken i 1 time, men man kan selvfølgelig bare stå ud hvornår man vil.

Så hvordan var det floating så? Jeg skal være helt ærlig og sige, at jeg i starten havde mega svært ved at finde ro i starten. Jeg kunne ikke finde ud af, hvordan jeg skulle ligge, og jeg nåede lige at tænke "ej, det er ikke noget for mig". Men da jeg først lige fandt min vejrtrækning og overgav mig til den her nye uvante situation, så var det virkelig beroligende og afslappende. Lidt ligesom en dejlig, lang savasana - bare flydende. Jeg tror desuden også at bliver nemmere at finde ro jo oftere man prøver det, så vi skal klart afsted igen!

IMG_9362.JPG

Så hvad har det bedste og værste i denne uge været?

Opture

  • At få lov til at fejre min søde Simons fødselsdag.
  • At gå i gang med en lille, ny yogauddannelse i gravid- og efterfødselsyoga
  • Min nye dagbogsapp Reflectly. Jeg har længe gerne ville ordentlig i gang med at skrive dagbog, og den her app er bare genial til formålet. Hver aften giver den mig en lille reminder, stiller mig nogle spørgsmål omkring min dag og jeg har mulighed for at tilføje et billede fra dagen. Nemt og enkelt, og bare en rigtig god måde at få et nyt, mindful perspektiv på ens dage og udvikle taknemmelighed over ens liv. Appen kan hentes i iTunes.
  • Vinterbadning & klatring: Simon og jeg har fået os et par nye hobbyer! Okay, vinterbadning har vi kun gjort to gange, men vi planlægger bestemt at blive ved. Og klatring er bare en virkelig fed og udfordrende måde at bevæge sig naturligt på. Vi klatrer i Aarhus Boulders, og hvis du ikke ved hvad bouldering er, så er det klatring uden reb - selvfølgelig på knap så høje klatrevægge og med store madrasser under.
  • Nye sko: jeg har virkelig fået øjnene op for Vivobarefoot, som er et mærke der laver helt minimalistisk "barfodssko". Det ekstra fede er, at de laver mange af skoene af genanvendte og veganske materialer, som ellers virkelig godt kan være svært at finde. Jeg manglede virkelig et par nye sneakers, og Simon et par mere vinteragtige støvler, så i denne uge forkælede vi os selv med et par hver.
  • Konkurrence på Instagram: Til søndag d. 3/11 kl. 20 har jeg en giveaway kørende på min Instagram, hvor du kan vinde 1 års adgang til min onlineyogaplatform

Nedture

  • At det har været glat og mudret alle vegne. Jeg er gledet tre (!) gange i denne uge på mine løbeture, og slog mig faktisk lidt... Nu må solen gerne lige komme tilbage!
  • At vi bor lidt langt væk fra min familie og venner... Jeg har virkelig brug for, at få skabt mig en større omgangskreds i Silkeborg & omegn. Det er bare lige det der med, at tage sig tid til det.
  • At jeg måtte slette 2 timers videomateriale til Ro Yoga pga. dårlig lyd. Back to scratch.

Novemberplaner

Det er jo 1. november i dag, så tænker at jeg lige vil dele lidt af de nye, spændende ting der skal ske i den kommende måned

  • Yogajulekalender: jeg gentager sidste års julekalendersucces, så det skal jeg bruge tid på at planlægge i den kommende måned. I år bliver konceptet lidt anderledes end sidst, for julekalenderen bliver optaget live på Instagram hver dag.
  • Bruxelles-tur: Min gode veninde fra studietiden flyttede til Bruxelles for et halvt års tid siden, så hende kører vi ned og besøger midt på måneden.
  • Gravidyogavideoer: Her i november skal jeg også optage nogle nye videoer til Ro Yoga, og denne gang er der bl.a. gravidyoga på programmet. Til det formål har jeg lokket to søde gravide med til optagelserne som statister. Så det glæder jeg mig til at dele med jer!

Det var alt for denne uge - og, ja, det blev lidt langt, men jeg havde en del på hjertet! Hav en skøn weekend!