Her er et af mine mere “teksttunge” og detaljerede blogindlæg - så er du advaret 🤓 Men læs endelig med, hvis du gerne vil have en mere teknisk forståelse af åndedrættets funktion i yoga - og i livet i det hele taget.


Vores vejrtrækning er med os hele livet, og jeg kan vist godt tillade mig at kalde den for vores mest vitale funktion. Vejrtrækningen påvirker vores fysiske og psykiske velvære, og den foregår altid nu og her - hele dagen og hele natten. Faktisk trækker vi i snit vejret 20.000 gange hver dag (1).

Hvis du nogensinde har været til en yogatime, vil du højest sandsynligt have lagt mærke til, hvor stort fokus der er på at trække vejret. Vi skal gerne trække vejret ind gennem næsen, for at filtrere luften og sortere støv osv. fra, og helt ned i maven så mellemgulvsmusklen (diaphragma) aktiveres. Måske har du også lagt mærke til, at man foretager ekspanderende stillinger på indåndingen, og bøjende, samt roterende stillinger på udåndingen. Inden for Hatha Yoga er pranayama (åndedrætsteknikker) desuden en yderst vigtig praksis, mens vi i Vinyasa yoga endda synkroniserer åndedrættet med en bevægelse. Altsammen for at få energi, berolige os, samt øge vores kropsbevidsthed. Som min lærer ofte siger "Mastery of breath is mastery of life".

Vejrtrækningen er et kraftfuld værktøj som er forbundet med både krop og sind. Kontrol over hvor vejrtrækningen bliver ledt hen i kroppen, samt dens rytme, kan øge vores styrke i en stilling. Jævnheden og varigheden af vejrtrækning kan derimod styre vores oplevelse af en stilling, idet disse faktorer påvirker vores nervesystem. Vores autonome nervesystem (ANS), som kontrollerer de indre organer, hjertet, blodtrykket, kropstemperatur m.m., består af to dele: det sympatiske nervesystem (SNS) og det parasympatiske nervesystem (PNS) (2). SNS bliver aktiveret når vi er stressede, ophidsede, opstemte eller dyrker hård motion. PNS derimod får at få os til at slappe af og restituere, ved at sænke vores hjerterytme og blodtryk. Så når SNS er meget aktivt er PNS mindre aktivt og vice versa.

ANS som helhed opererer (heldigvis) automatisk, og vi kan ikke direkte kontrollere det. Vi kan dog stadig godt påvirke dets funktioner gennem vores vejrtrækning. Og dette faktum forsøger vi at bruge til vores fordel i yoga. Både SNS og PNS er vitale for vores system, og vi søger derfor ikke at minimere én af de to fuldstændig. I vores del af verden oplever vi dog oftest problemer med stress og med at finde ro, og her kan vores vejrtrækning altså være et brugbart værktøj til bevidst at aktivere PNS. Det vigtigste når vi vil aktivere denne del af nervesystemet er, at vores vejrtrækning er jævn og holder en rytme, fx. ved at tælle vores ind- og udåndinger.

Når vi dyrker de fysiske aspekter af yogaen, vores asanas, så er vores vejrtrækning desuden det bedste middel vi har til at observere vores praksis. Er din vejrtrækning jævn og kontrolleret, eller holder du måske (ubevidst) vejret, fordi du presser dig selv for hårdt og stresser din krop? En ukontrolleret vejrtrækning er som oftest et tegn på, at du går for hurtigt frem i din praksis. Næste gang du udøver yoga, så forsøg at holde øje med letheden af din vejrtrækning.

Vores vejrtrækning og vores sind hænger uløseligt sammen. Det ses tydeligt når vi f.eks. er nervøse, for så trækker vi som oftest vejret mere overfladisk. Og på grund af denne kobling, så er vejrtrækningen rigtig brugbar som forberedelse til meditation. Ved at følge og observere vejrtrækningen kan vi nemlig træne vores koncentrationsevne og få styr ro på følelser og tanker - kort sagt fastholde os selv “nu og her”.

Som du kan se, så har vejrtrækningen mange store roller at spille i yogaens verden. Og en enkelt Google-søgning vil vise dig, hvor mange forskellige teknikker der eksisterer.

Du kan finde en af de mest simple og beroligende øvelser i et tidligere blogindlæg her.

Du kan også finde to afslappende åndedrætsøvelser i min guide til bedre søvn med yoga, ved at tilmelde dig mit nyhedsbrev her: Yoga og søvn (Guide)

Namaste 🌸

Referencer

  1. https://www.lunge.dk/aandedraet/viden-hvad-er-aandedraetsfrekvens
  2. https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/hjerne-og-nerver/om-hjerne-og-nerver/nervesystemet/