14 år

I går på Instagram taggede søde Emilie Løvendorf mig i en post og spurgte, hvor gammel jeg var, første gang jeg prøvede yoga. Jeg var relativ ung da jeg kom til min første yogatime; nemlig 14 år. Men nu er det jo bare et tal, og siger nok ikke så meget om, hvordan min yogarejse egentlig har set ud. Hvordan er jeg egentlig nået til det sted jeg er i dag, fuldtidsyogalærer og indehaver af mit eget studie?

Lige så længe jeg kan huske, har motion i en eller anden form har været en del af mit liv. Dans, ridning, svømning, løb. Jeg var som regel i gang med et eller andet - mere eller mindre frivilligt. Med en far der havde været seriøs cykelrytter i sine unge år, var det vigtigt for mine forældre, at jeg holdte mig aktiv, og jeg mindes bl.a., at jeg på et tidspunkt fik lommepenge for at løbe 😅 Med tiden spillede penge dog en mindre og mindre rolle for mig, når det kom til motion, og i mine unge teenageår fik jeg lov til at starte i et fitnesscenter sammen med min mor. Her faldt min nysgerrighed hurtigt på noget der hed BodyFlow - en blanding af yoga, pilates og tai chi - som jeg begyndte at dyrke fast én gang om ugen. Interessen varede ved, også gennem min gymnasietid, og da det lokale fitnesscenter begyndte at have rendyrkede yogahold, hoppede jeg også med på dem. Sjovt nok husker jeg tydeligt, at afspænding/savasana dengang for mig var gabende kedeligt, og det handlede for mig mest om at træne min smidighed.

De første mange år af praksis var altså klart mest centreret omkring det fysiske - asanas. Da jeg flyttede hjemmefra og ind til hovedstaden, var jeg dog blevet klar til at udforske yogaen lidt dybere, og i en årrække gik jeg derfor i forskellige studier rundt omkring i København og prøvede alle mulige former for yoga. Dog var der særligt én yogagren jeg var gladest for; den simple og klassiske Hatha Yoga. Jeg kan ikke komme på ét bestemt tidspunkt, hvor min interesse for den mere spirituelle og mentale del af yogaen pludselig blomstrede. Det skete gradvist over tid, uden at jeg som sådan tog et bevidst og klokkeklart valg om, at "nu skulle jeg meditere". Interessen voksede bare stille og roligt, nok i takt med at jeg oplevede den indre ro og nærvær, yoga også kan give. Det gik op for mig, at det fantastiske ved yoga er kombinationen af en fysisk og mental træning, hvor fokus ikke bare er på at svede og forbrænde kalorier.

Sådan så min praksis altså ud i en del år. En stille og roligt, fast ugentlig praksis, hvor kærligheden til yoga langsomt fik lov til at vokse. Dog var idéen om at blive yogalærer overhovedet ikke på min radar på det tidspunkt. Jeg studerede erhvervsøkonomi og projektledelse på CBS, og yogaen så jeg mere som en hobby og et lille frirum fra alle deadlines, eksaminer, studiejobs osv. I midten af 2016 var jeg ved at færdiggøre min bacheloruddannelse, og jeg begyndte langsomt at mærke en længsel efter noget andet, uden at vide hvad det "andet" var. Jeg vidste bare, at jeg kedede mig bravt under min uddannelse, og at jeg havde brug for at gøre noget for mig selv. Noget der ikke bare skulle "overstås" af ren og skær pligt. For sådan var det virkelig blevet med min uddannelse.

Jeg valgte derfor, at jeg ville tage en yogainstruktøruddannelse. Ikke fordi jeg tænkte, at jeg ville arbejde som yogalærer, men for at dykke dybere ned i min praksis og bare have det sjovt. Ét mine mange skønne karaktertræk er, (eller det må vi spørge Simon om, hæhæ), at jeg ikke har så langt fra tanke til handling. Når jeg først har taget en beslutning, så kommer der til at ske noget - hurtigt. Så jeg fik booket en 200-timers Hatha/vinyasa yogalæreruddannelse på Bali. Et sted jeg aldrig havde været før, men det kaldte på én eller anden måde til mig. Også selvom jeg havde planer om at starte på en kandidat og flytte til Jylland med Simon. Jyllandsplanerne blev heldigvis ført ud i livet, mens kandidatplanerne heldigivis ikke gjorde. Så i marts 2017 startede uddannelsen hos Zuna Yoga, som varede 3 uger, og derefter tog jeg en uges ferie på Bali - helt alene. Det var en helt enestående oplevelse, og efter min hjemkomst stod det klart for mig, at yogaen var mit kald og at jeg på en eller anden måde måtte videreformidle den.

De førnævnte Jyllandsplaner havde utroligt nok medført, at vi, inden jeg tog afsted, havde købt et stort hus uden for Silkeborg. Så stort faktisk, at vi havde en hel fløj, som vi ikke vidste hvad vi skulle bruge til. Så efter min hjemkomst begyndte planerne om mit eget studie så småt at tage form. I oktober 2017 åbnede jeg derfor dørene op for de første forløb i det der i dag er vores spisestue. Småt og intimt, men mit eget! Derefter flyttede jeg yogasalen ind ved siden af i vores nuværende stue, hvor Ro Yoga boede i et år. I april 2018 var jeg på Bali igen, for at tage en 300 timers yogauddannelse oveni (også hos Zuna), og jeg bliver nok aldrig helt færdig med at bygge videre og lære mere om mit fag.

Det seneste store skridt for Ro Yoga er, at mit lille hjertebarn fra årsskiftet fik sin egen afdeling i vores hus med reception og toilet. Stadig relativt småt og intimt, men igen helt mit eget og helt som jeg gerne vil have det! Hvor Ro Yoga tager mig hen i fremtiden vides ikke, men jeg er så stolt af, hvor jeg er nået indtil videre som 27-årig. Én ting er sikkert; yoga er en livslang praksis og vil være med mig i en eller anden form, så længe jeg kan trække vejret :-)