Så er det tid til det andet indlæg i rækken af filosofiske onsdagsindlæg. I sidste uge beskrev jeg det første ud af de otte trin på yogaens vej, nemlig yama. Hvis du ikke allerede har læst det, så kan du finde det her

I denne uge går jeg så skridtet videre, og jeg vil efter bedste evne forsøge at forklare det andet trin på yogaens vej, nemlig niyama. Hvor yamas kan ses som retningslinjer for, hvordan vi omgås vores omverden, så kan niyamas ses som måder hvorpå man omgås og behandler sig selv. Niyamas er altså retningslinjer der fortæller, hvordan vi som yogier nærer os selv - både fysisk, mentalt og spirituelt 🌸

Der er fem niyamas:


  • Shaucha betyder renlighed. Vi skal tilstræbe at holde både krop og sind ren gennem uforarbejdet og nærende mad, yoga, samt positive tanker, tale og relationer. Vi skal også sørge for at holde vores omgivelser, såsom vores hjem, rene og ryddelige.
  • Santosha betyder tilfredshed. Det skal forståes som tilfredshed med os selv og vores omgivelser. Vi skal dermed slutte fred med det, der ikke kan ændres og tilgiv andre og os selv, fremfor at bære rundt på bebrejdelse. Ofte fortæller vi os selv noget a la “jeg bliver lykkelig og tilfreds, når jeg opnår/får xx”. Men i og med alting er flygtig og i konstant forandring, så finder vi (som oftest) bare på noget nyt der skal “fixes”, så snart vi har opnået vores oprindelig mål. Vi bliver drænet for energi af al den stræben efter mere, og det er derfor det er så vigtigt, at kunne stille sig tilfreds. Det skal naturligvis ikke forståes således, at fremskridt og målsætninger er dårlige per se, og vi skal selvfølgelig ikke bare opgive at gøre noget som helst. Men vores behov for noget nyt og noget mere må ikke overskygge alt det vi faktisk har her og nu.
  • Tapas betyder selvdisciplin og træning af sanserne, således at vi bruger vores energi og tid hensigtsmæssigt (også altså i dette tilfælde ikke små spanske lækkerier😉). Tid og energi er vigtige ressourcer som bør bruges fornuftigt og koncentreret, fremfor at blive spildt på ligegyldigheder. Tapas skal dog ikke forveksles med udholdenhed rent fysisk. Det skal i stedet forståes som styrke, passion og mod til at udføre de ting, som vi har sat os for. Det er det der får én til at rejse sig fra sofaen, når man har et mål om at løbe tre gange om ugen, og det er det der får én til at blive ved med at øve på guitaren, selvom man stadig ikke lyder som John Mayer. Det er vores viljestyrke. Det er dog vigtigt at huske på, at tapas ikke stammer fra frygt eller fra vores ego. Tapas stammer fra vores tro og kærlighed til os selv.
  • Svadhyaya betyder selvstudie/selvindsigt. Det er undersøgelse af og reflektion over én selv. Svadhyaya fortæller os, at vi skal lære vores behov og mønstre at kende, samt identificere vores styrker og svagheder, således at vi er i stand til at udfolde vores fulde potentiale her i livet. Hvis vi ikke kender os selv, så ved vi ikke om vi blot går igennem livet og handler på vores vaner og impulser, eller om vi faktisk lytter til vores sande jeg.
  • Ishvara pranidhana betyder spiritualitet og oversættes bogstaveligt som “overgivelse til det Guddommelige”. I vores sekulariserede verden, er vi dog mange som ikke kan identificere os med tanken om en Gud. Derfor vælger jeg heller ikke at se Ishvara pranidhana bogstaveligt som overgivelse til Gud, men i stedet som troen på, at der findes noget guddommeligt inde i os selv, som vi bør overgive os til. Jeg mener også, at det kan ses som en erkendelse af, at verden er rummer meget mere end én selv, og at man bør gøre sit bedste for at være er god ved alt og alle. Det forhindrer os i at blive egoistiske, og tillader os at se verden i en større helhed.  


Det var de fem niyamas. Fælles for dem og yamas er, at de som sådan ikke skal trænes. De kommer i stedet automatisk mere til udtryk, gennem ens asana-, pranayama- og meditationspraksis. Mere om disse grene af yogaen i de kommende uger ☺️