Der kan være mange årsager til, at man søger mere ro i hverdagen. Det kan være at du oplever, at dine tanker flyver rundt, og at du bruger energi på at overveje det, der allerede er sket og det der (måske) vil ske senere. Det kan også være, at du oplever koncentrationsproblemer.

I yoga arbejder vi meget med at give stilne sindet for at opnå mere klarhed, men for mange kan det også være et af de sværeste aspekter ved yoga. Det kræver koncentration og ikke mindst dedikation, men et enkelt minuts pause fra en ellers uendelig tankestrøm kan dog bringe en følelse af fred og balance med ind i resten af dagen 🌸

Her er en god og simpel øvelse, som alle kan bruge:

  1. Sæt dig i en behagelig, oprejst, stilling og luk øjnene.
  2. Ret din opmærksomhed mod din vejrtrækning, uden at ændre det på nogen måde. Følg vejrtrækningen hele vejen ind og ud af kroppen.
  3. Hvis du opdager undervejs, at dine tanker vandrer væk, så blot brug åndedrættet som et anker, der kan bringe din bevidsthed tilbage til nuet. I stedet for at blive irriteret på dig selv over, at du ikke kan holde koncentrationen, så se det blot som endnu en mulighed for, at træne din bevidsthed.

Hvis du laver denne øvelse alene, så sæt eventuel en timer, inden du går i gang. Du bestemmer selv hvor lang tid du vil bruge.

Namaste🧘‍