Ydmyg Kriger ~ Baddha Virabhadrasana

Der har været "krigertema" i de sidste 4 udgaver af Søndagsstilingen, og her kommer så den sidste kriger i rækken; Ydmyg Kriger. Navnet på denne stilling skal minde os på, at vi skal have en ydmyg tilgang til vores yogapraksis og dedikere tid til fordybelse og selviagttagelse.

Da Ydmyg Kriger er en stående stilling, styrker den på det fysiske plan først og fremmest lårmuskulaturen. Derudover bliver hofter og skuldre også åbnet godt op og lysken strukket ud.

Sådan gør du 1. Start i Kriger 1 (1/2) med højre ben forrest. Har du problemer med balancen, kan du sagtens øve afstanden mellem dine ben. 2. Lad hænderne mødes bag på ryggen og flet fingrene. Tag en indånding og skyd brystkassen frem og træk skuldrene tilbage. 3. På en udånding bøjer du ligeså stille forover, så højre skulder søger ned mod højre knæ. Forsøg at holde begge hofter parallelle med siderne/kanterne af måtten, ved let at trække højre hofte tilbage og ind - hofterne kan nemlig godt have tendens til at svinge ud til den ene side. 4. Lad hænderne søge lige op mod loftet, og sørg for at holde et opspænd i benene. Lad hovedet hænge ned mod gulvet. Tip: mangler du fleksibilitet i skuldrene, kan du eventuelt bruge en strop eller lignende, eller tage fat om modsat albue. 5. Hold stillingen i ca. 7-10 vejrtrækninger, og kom langsomt tilbage op til Kriger 1. Gentag til modsat side.

Simone i yogastillingen Ydmyg Kriger ~ Baddha Virabhadrasana