Bjerget ~ Tadasana

I denne uge skal vi kigge på en stilling der er simpel, men alligevel meget vigtig og grundlæggende i yoga; Bjerget. Bjerget er nemlig udgangspunktet for alle stående stillinger, og det er derfor vigtigt at stå korrekt, inden du hopper videre til mere avancerede asanas. Bjerget er desuden en rigtig god stilling til at styrke din kropsholdning, samt lindre iskiassmerter og problemer med platfod.

Sådan gør du

1) Stil dig oprejst med hoftebreddes afstand mellem fødderne
2) Hav et let bøj i knæene, så du ikke låser dem, og lad vægten være ligeligt fordelt mellem alle fire hjørner af foden. Dvs. at du hverken hælder mere til venstre end til højre eller mere frem end tilbage
3) Lad armene hænge ned langs siden, med håndfladerne pegende udad. Slap af i skuldrene og træk dem let tilbage og ned. Løft brystkassen op og frem
4) Kig lige frem
5) Spænd let op i mave- og lårmuskler, samtidig med at du vipper bækkenet en smule ind under dig. Hav følelsen af, at dine knæskaller løftes let opad

Simone i Tadasana - bjergets stilling