Del 1 Del 2

- En guide til forskellige yogatyper 🌸

Der findes efterhånden lige så mange variationer af yoga, som der findes mennesker (altså, næsten da), og så kan det jo godt være svært at vælge den “rigtige” form. Man kan i hvert fald hurtigt blive forvirret. Nogle former for yoga er fx mere rolige og blide i tempoet, mens andre er mere sveddryppende.

Denne guide er tiltænkt dig der er i tvivl om, hvilken form for yoga du skal starte til, samt til dig, der savner et overblik. Jeg har samlet 10 af de yogaformer, som jeg ser som værende de mest populære herhjemme, men der er selvfølgelig flere varianter end disse.

Jeg vil gerne understrege, at ingen former for yoga er bedre end andre. Det vigtigste er, at du finder en type og underviser der passer dig - så prøv dig lidt frem! Er du nybegynder, så vælg altid et hold henvendt til dette niveau - uanset hvilken yogaform du vælger at prøve.

Hatha

I moderne forstand er Hatha yoga egentlig en paraplybetegnelse, der refererer til den fysiske del af yoga - dvs. forskellige kropsstillinger (asanas) og åndedrætsteknikker (pranayama). Formålet med disse teknikker er at skabe en sund og balanceret krop, for derved at forberede ens sind til den dybere spirituelle praksis i yoga; meditation.

Da Hatha yoga er et bredt begreb, der kan bruges til at beskrive udøvelsen af asanas, kan et sådan hold sammensættes på mange forskellige måder. Fælles for al Hatha yoga er dog, at det foregår i et blidt tempo, ofte med én stilling ad gangen, således at der er mulighed for, at mærke stillingen fuldt ud. Det betyder dog ikke, at Hatha yoga ikke er udfordrende rent fysisk - det kan det sagtens være! Man kan dog som regel selv styre, hvor dybt man vil gå i de forskellige stillinger, hvilket også gør denne yogaform velegnet til begyndere.

Hvem kan være med? Hatha yoga kan være et rigtig godt sted at starte, hvis du er ny inden for yogaens verden. Hatha yoga indeholder dog også mere avancerede stillinger til den erfarne yogi.

Vinyasa/flow

Vinyasa yoga er præget af “flow”, hvilket vil sige, at bevægelserne er flydende og synkroniseret med vejrtrækningen. Her er fokus ikke blot på, at være i de enkelte stillinger, men også på overgangen imellem dem. Vinyasa foregår derved i et højere tempo end fx Hatha yoga og er godt til at generere varme og styrke. I modsætning til Ashtanga yoga, så kan der i en Vinyasa yogatime indgå forskellige stillinger og rækkefølger fra gang til gang.

Hvem kan være med? Vinyasa yoga er velegnet til alle erfaringsniveauer. Grundet det relativt høje tempo i timen, er det dog som begynder en god idé at vælge en Vinyasa time henvendt til netop begyndere, således at du får styr på den korrekte alignment (kroppens holdning/position) i hver stilling. Derved undgår du bedst muligt skader. ​

Ashtanga

Ashtanga er et system hvor åndedræt og bevægelse er synkroniseret - ligesom Vinyasa. Ashtanga er dog en mere struktureret form for yoga, idet der er helt faste sekvenser af stillinger, som forbindes i et flydende langt flow. Der er seks serier, som gradvis stiger i sværhedsgrad. Det vil sige, at man som begynder i Ashtanga starter med første serie og først går videre til næste, når man mestrer denne. Ashtanga er en af de mere fysisk krævende yogaformer, og er givende for både din disciplin og form. Til nogle Ashtanga-hold er der en instruktør som guider/instruerer hele timen igennem, mens en Mysore-klasse er et hold, hvor eleverne udfører serien i deres eget tempo.

Hvem kan være med? Personer som godt kan lide rutiner og guidelines for deres praksis. Begyndere kan sagtens starte til Ashtanga, men da det kan være fysisk udfordrende, vil jeg mene at denne yogaform er bedst for folk, der i forvejen er i nogenlunde god fysisk form. ​

Iyengar yoga

Stillingerne der udføres i Iyengar yoga er klassiske i en Hatha yoga forstand. Det betyder, at der ofte er en pause mellem de forskellige stillinger, fremfor at hele timen foregår i et langt flow. Iyengar adskiller sig dog fra Hatha ved at have ekstra meget fokus på teknik, præcision og alignment. I Iyengar bruger man derfor også redskaber (fx tæpper, blokke, stole) for at få kroppen i korrekt alignment i hver enkelt stilling. Det gør også, at der er rig mulighed for enkelte elev at følge sin egen krops begrænsninger - fx ved skader.

Hvem kan være med? Iyengar er god til folk der er detaljeorienterede og kan lide grundighed i det de gør. Det kan også være en god yogaform hvis du lider af en skade, da der oftest er mulighed for at modificere hver stilling til den enkeltes behov.

Hot Yoga

Hot Yoga er en fælles betegnelse for yoga der dyrkes i opvarmede lokaler på ca. 40 grader. Der findes således bl.a. Hot Hatha yoga og Hot Vinyasa yoga. Idéen med at dyrke yoga i opvarmede lokaler er, at varmen vil øge blodtilførelsen til musklerne, så de bliver mere fleksible, og at derfor du kan gå dybere i stillingerne. Tanken er også, at varmen vil også få dig til at svede og udrense dit system.

Hvem kan være med? Folk der har det godt i varme og kan lide at svede. Gravide eller personer med hjerteproblemer og højt blodtryk, bør konsultere en læge inden de forsøger sig med denne yogaform. Husk desuden altid at drikke masser af vand inden en Hot Yoga time.

Det var de første fem af de 10 yogastilarter, som jeg har valgt at skrive om. Du kan finde de sidste fem her: Del 2