For godt og vel 1 1/2 år siden, tog min mand og jeg springet og flyttede til mørke Jylland. Det gjorde vi først og fremmest af praktiske årsager, da min mand arbejder på flyvestation Karup, men også fordi vi begge havde en drøm om og en trang til at komme væk fra det mere travle Københavner-liv. Jeg havde boet i København i små 5 år, og omend jeg havde nydt bylivet med alt hvad det nu engang kan byde på, så var jeg også lidt træt af alle de mennesker og støj (og ikke mindst turister i Nyhavn) omkring mig. Jeg trængte til at komme ud og væk fra de få kvadratmeter på femte sal. Udover det, så fungerer det bare heller ikke rigtig i længden, at ens mand kun er hjemme i weekenden - i hvert fald ikke for os.

Så vi gik i gang med at lede.. Skulle det være Viborg? Aarhus? Herning? Silkeborg? Jeg havde klart den holdning, at når det nu ikke skulle være København længere, så vil jeg “på landet” og ikke bare til en anden by. For ja, det er måske lidt kontroversielt og “farligt” at sige som nytilkommende jyde, men jeg synes ikke at Aarhus (eller nogle af de andre større jyske byer) på nogen måde kan hamle op med København. There, I said it. Mit Københavnerhjerte banker stadig lidt. Desuden elsker jeg at gå ture og løbe i skoven, så jeg ville gerne bo tæt på smuk natur.

Nå, men en sen aftentime i sommerhus, sad vi på Homes hjemmeside og kiggede og kiggede. Jeg er en smule kræsen når det kommer til bolig og indretning (men hey, hvem er ikke det?), og jeg var ikke på udkig efter et nybygget eller nyrenoveret hus, hvor designbeslutninger allerede er taget for os. Simon synes ellers det ville være lækkert ikke at skulle lave så meget, men jeg fik ham hurtigt omvendt (hæhæ, det kom han senere til at fortryde). Desuden havde jeg en lille drøm om en lækker køkkenhave, så vi kan blive mere eller mindre selvforsynende, og bo lidt væk fra trængsel og larm. Målet var altså et gammelt såkaldt “håndværkertilbud” midt ude i ingenting, med noget jord til.. Det kan vel ikke være så svært at finde? Og nej, det var det sådan set ikke. Vores dejlige rodebunke af et hus var det første og eneste vi var ude at se. Jeg forelskede mig hovedkuls i det, primært på grund af beliggenheden. “Prøv lige at overvej hvor lækkert det her rum kan blive, skat” (læg mærke til ordet “kan” her, for alt i huset skulle laves”). Efter lidt snak om Simons potentielle evner som gør-det-selv mand, og hvordan vi skulle takle de 360 m2, blev vi enige om at byde. Og haps, huset blev vores, og små to måneder senere rykkede vi ind.

Og hvordan er det så at flytte fra storbyen til landet?

Sådan rigtig landet, på en grusvej uden gadebelysning i det sidste hus på vejen? For det meste ret så freaking awesome, hvis jeg selv skal sige det.
1. Vi er omgivet af den smukkeste natur og ro herude, som vi i den grad nyder. Vi får mere frisk luft, rørt os mere og sover generelt langt bedre herude væk fra storbyens støj.
2. Jeg har haft mulighed for at starte mit eget yogastudie, som ellers tidligere kun var noget jeg turde drømme om. 3. Vi er blevet mere bevidste om de valg vi tager, forstået på den måde, at når man flytter langt væk og skal istandsætte et helt hus, bliver man nødt til at tænke sig grundigt om. Mere ansvarsbevidst, er nok det ord jeg leder efter, uden at få det til at lyde som om, at vi levede totalt hensynsløst i København. Jeg oplever bare, at vores prioriteter har ændret sig, efter vi er flyttet og har købt eget hus. En anden positiv ting på den konto er, at vores nye “landlivsstil” har gjort, at vi er begyndt at gå (endnu) mere op i bæredygtighed, økologi og genbrug osv. 4. Vi har muligheden for at anlægge en lækker køkkenhave! Men indtil vi får taget os sammen til det, har jeg allerede kunne nyde godt af naturens eget spisekammer i form af alle slags bær her i området (især blåbær - ægte blåbær), brændenælder (ja, ja, det vokser over alt, men alligevel), svampe og æbler. 5. Vi har endelig kunne få en hund. Det synes vi ikke rigtig vi havde overskud til, da vi havde 65 kvm i Indre by. Og se lige hvor sød han er! 🐶
Vores hund Skipper

  1. Der er et godt fællesskab på landet! Især vores nærmeste naboer har vist at være utrolig søde og hjælpesomme, og snakker vi mere med end vores gamle naboer i København. Det til trods for, at vi trækker gennemsnitsalderen på vejen en smule ned 😅

Hvad er så knap så fedt ved at flytte herud?

  1. Der er langt til alt! Jeg kan ikke huske hvornår jeg sidst har brugt min cykel - især ikke efter vores lille lokale købmand her i Kragelund er lukket. Herude skal man have bil for at komme rundt til tingene, så cyklerne står mest og samler støv under halvtaget. Det klinger ikke helt med mit miljøbankende hjerte, men indtil videre har tiden ikke helt været til den der køkkenhave, og det er som om, at det der gror bedst på vores grund er byggerod… Så jeg må hellere starte bilen, hvis jeg vil have mad på bordet.
  2. En ombygning er engang i mellem rigtig hård. Som sagt ovenfor - det roder. Og tager lang tid. Og tager mange kræfter, osv. osv. Det kræver kort sagt en pæn sjat tålmodighed og et par dybe, fulde vejrtrækninger..
  3. Den sidste og mere alvorlige ulempe ved at være ung og flytte på landet; ensomheden. Jeg kendte ikke nogen (læs: ingen) i området, da vi flyttede hertil, og det er som om, at det er lidt sværere at få nye venner som voksen. Så det kunne være super fedt, hvis familie og venner lige rykkede med os herover til den anden ende af landet, men det gør de jo ikke. Det er de færreste i min omgangskreds, der er begyndt at flytte væk fra storbyen og købe villa og vovse. Det kommer måske lige så stille om et par år, men lige nu er vi “first movers”. Og jeg har desværre også måtte sige farvel til par venner, simpelthen fordi det er lidt mere besværligt at skulle ses, end dengang man lige kunne hoppe på cyklen. Så engang i mellem, der rammer ensomheden altså herude på landet, især når Simon ikke er hjemme. Så det er godt, at vi lever i en digital tidsalder - men FaceTime er bare ikke helt det samme som virkeligheden. Ensomheden har dog til gengæld også tvunget mig lidt ud af komfortzonen og gjort, at jeg selv har måtte opsøge nye venskaber på en måde jeg ikke har prøvet før. Så kort sagt, vi elsker at bo her, og vil ikke bytte det for noget andet, men det er altså til tider hårdt at flytte så langt væk fra alle dem man kender og holder af.
Ægte landidyl 👩🏼‍🌾

Ægte landidyl 👩🏼‍🌾