Her kommer det første ud af otte blogindlæg, som vil være i det mere yogafilosofiske hjørne 🤓 Nærmere bestemt, så vil jeg over de næste otte uger forklare yogaens otte trin, som vi finder dem beskrevet i Yoga Sutraerne. Så læs endelig med, hvis du er nysgerrig på, hvad en klog indisk mand oprindeligt havde til hensigt med yogadisciplinen.
Yoga Sutraerne er ældgamle indiske skrifter (ca. 400 år e.v.t.) skrevet af Pantanjali, som derved var den første til at systematisere filosofien og videnskaben bag yoga. I modsætning til mange menneskers mere moderne forståelse af yoga som en måde at dyrke vores kroppe på, så omhandler lang størstedelen af Yoga Sutraerne i virkeligheden vores sind og ånd. Og disse 8 trin betragtes da også stadig i dag, som værende grundlæggende for yoga.
Omend trinene indeholder moralske og etiske overvejelser, så skal de ikke opfattes som rigide regler, som skal overholdes før man må dyrke yoga. Den oprindelige hensigt med disse otte trin var, at skulle hjælpe yogier med at gøre krop og sind klar til meditation. Så trinene skal nærmere ses som retningslinjer for, hvordan man kan leve et liv med intention og formål, og som retningslinjer der gør din yogapraksis lang mere meningsfuld.
Som yogi (en person der dyrker yoga) vil man højest sandsynligt opleve, at udførelsen af disse otte trin både kan foregå sekventielt eller samtidigt. Fremskridt med det ene trin hjælper dig nemlig med det næste, mens alle trinene også dyrkes med de evner og den viden man har på det pågældende tidspunkt. Du behøver derfor ikke at mestre ét trin 100% procent før du giver dig i kast med det næste, men de understøtter dog hinanden.
I dette indlæg kigger jeg nærmere på det første trin, nemlig Yama. Yama omhandler vores etik og moral, og fokuserer på, hvordan vi gebærder os i verden. Det handler altså om, hvordan vi bedst interagerer med vores omverden, og om hvordan vi bør behandle andre levende væsner. Yama minder os på, at alt det der foregår uden for yogalokalet også er af stor betydning. Der er fem yamas:
- Ahimsa betyder direkte oversat “ikke-vold”. Det betyder både, at vi ikke skal udøve fysisk og psykisk vold - hverken mod andre eller os selv. Vi skal møde os selv og vores omverden med medfølelse og forståelse, og frem for alt ikke gøre skade på andre levende væsner. Ahimsa er også årsagen til, at du møder mange yogier som er vegetarer. Mange mener nemlig, at det at spise kød fra dyr er et brud på dette princip om ikke-vold.
- Satya betyder “sandhed”. Vi skal være ærlige over for andre og os selv, samt leve et liv i overensstemmelse med vores værdier. Vi skal dog altid tilstræbe at fortælle sandheden på en pæn og følsom måde, således at vi ikke bryder det foregående princip, Ahimsa.
- Asteya betyder “ikke stjæle”. Dette princip skal både forstås bogstaveligt, som at vi ikke skal stjæle slik i kiosken, men også at vi ikke må stjæle immaterielle ting. Så splid hverken din egen, eller andres, tid, energi og ressourcer.
- Brahmacharya refererede traditionelt til, at man skal bevare sin seksuelle energi, og derved leve i cølibat, for i stedet at kunne bruge denne energi til at opnå fremskridt på yogaens vej. I dag oversættes brahmacharya dog også som “korrekt brug af energi”, hvilket altså skal få os til at overveje, hvordan vi bruger den energi vi har og hvor vi leder den hen. Det skal også få os til at tænke på, at vi ikke altid skal søge glæde i ydre fornøjelser, men i stedet finde lykken i vores indre.
- Aparigraha betyder “at give slip” eller “ikke-begærlighed”. Giv slip på det, der ikke er godt for dig. Det kan fx være ting, mad, vaner, minder, fortiden og relationer til andre. Det kan også være forestillinger om sig selv, som ikke stemmer overens med virkeligheden. Samtidig betyder det også, at vi kun skal tage og bruge det, som vi virkelig har brug for - hverken mere eller mindre. Livet er i konstant forandring, og det er vi som mennesker også, men når vi holder fast i ting og altid higer efter mere, kan vi ikke opleve frihed.
Jeg håber at du har fundet dette første indlæg i rækken interessant ☺️ Følg med næste onsdag, hvor jeg beskriver det næste trin på yogaens vej; niyama.
