Retreat

Sommerretreat

25-27. Juni 2021, Odsherred, Sjælland

Tag med os på en magisk weekend med yoga, meditation, gode gåture og økologisk, vegansk mad.

Om retreatet

Hiv en weekend ud af kalenderen til at komme ned i gear og pleje krop, sind og sjæl. På dette retreat skal vi dyrke dynamisk vinyasa-yoga, lege med håndstand, blid yin, arbejde med vores vejrtrækning, meditere, gå lange ture ved vandet - og så skal vi selvfølgelig slappe af og nyde hinandens selskab. Det vigtigste for os er, at skabe en weekend der inviterer dig til bare at være og skrælle noget af hverdagens stress, jag, “burde” og “skal” væk.

Tema

Hver morgen vil starte med en kreativ og dynamisk yogatime i stilarten Hatha/Vinyasa med pranayama og meditation vævet ind. Der vil være rig mulighed for at skalere niveauet op og ned, alt efter hvad din krop har behov for, så de fleste niveauer er velkomne. Har du dog aldrig prøvet yoga før, er dette retreat ikke for dig.

Dagtimerne bruger vi bl.a. på gåture, dyp i søen, (frivillig) leg med håndstand faciliteret af Simon og andre aktiviteter. Om aftenen mødes vi igen til en yogapraksis med fokus på de mere restorativ og Yin-inspirerede elementer. Weekenden igennem vil der også være rig mulighed for, at sparre med os begge om din yogapraksis.

Dagsprogrammer

Fredag

TidAktivitetVært
10:00Ankomst
10:30 - 12:00Velkomstcirkel og yoga
12:30 - 13:30Frokost
13:30 - 15:00Alenetid
15:00 - 16:30Gåtur
16:30 - 18:00Eftermiddagste og -kage
18:00 - 19:00Aftensmad
19:30 - 21:00Godnatyoga

Lørdag

TidAktivitetVært
07:00 - 08:30Morgenyoga
09:00 - 10:00Morgenmad
11:00 - 13:00Workshop: Håndstand
13:00 - 14:00Frokost
15:00 - 16:30Gåtur med dyp i havet eller alenetid
16:30 - 18:00Eftermiddagste og -kage
18:00 - 19:00Aftensmad
19:30 - 21:00Godnatyoga og -meditation

Søndag

TidAktivitetVært
07:00 - 08:30Morgenyoga
09:00 - 10:00Morgenmad
10:00 - 10:30Farvelcirkel
11:00 - 12:00Pakketid og afrejse
12:00På gensyn!

Alle aktiviteter er naturligvis tilbud, og vi lægger op til, at du undervejs på retreatet mærker efter, hvad du har lyst til at deltage i.

Stedet

Kirsebærgården er et fredfyldt kursus- og retrætested midt i Odsherreds smukke natur, som drives af Lisbeth Beierholm Nielsen og Kristen Skydsgaard.

Roen og den fantastiske omkringliggende natur danner en ideel ramme for tilbagetrækning og fordybelse. Her er højt til loftet i mere end én forstand ☺️

Den gamle kostald og høloftet er nænsomt istandsat, og den nye kursussal er bygget til i forlængelse af den eksisterende bygning. Arbejdet er udført i giftfri materialer, som giver et rigtig behageligt indeklima.

Læs mere om Kirsebærgården
Instagram
Hjemmeside

Dine værter

Simone Vendelbo

Jeg skal have fornøjelsen af, at guide dig igennem en masse skøn yoga på vores retreat! Jeg har været yogainstruktør de sidste 3 år, dyrket det over i år 10 år, og vil gerne kalde mig selv for en rimelig stor yoganørd.

Entusiasmen stammer fra den positive indflydelse som yoga virkelig har haft (og stadig har) på mit fysiske og mentale ve og vel. Min praksis har ledt mig til en lang større ro og kendskab til mig selv, samt en stærkere, gladere krop.

Min undervisningsstil er en blanding af stærke, dynamiske flows, dybe stræk, legende elementer, og fokus på alignment. Alt sammen for give mine elever de værktøjer og teknikker der skal til, for sikkert at kunne imødekomme deres egen krops unikke behov og finde deres indre kerne, hver gang de træder ind på yogamåtten.

Jeg er indehaver af mit helt eget onlineyogaunivers, Ro Yoga.

Detaljer

Forplejning

Kirsebærgaarden sørger for rolige omgivelser, økologisk, vegansk mad og alt yogaudstyr til weekenden. Har du allergier, kan vi også tage hensyn til dem, hvis du giver os besked i god tid.

Praktiske informationer

Vi skal sove i dobbeltværelser, men med enkeltmandssenge. Ønsker du at dele værelse med en bestemt person, bedes du skrive det i en note, når du melder dig til

Booking

Vælg pakke

Delt værelse

Delt dobbeltværelse med to senge

Pris: 4.700 kr.
1. rate: 1.000 kr.
2. rate: 3.700 kr.
Book

Når vi har modtaget din forespørgsel, sender vi dig en mail med oplysninger om betaling af 1. rate (depositum)

Inkluderet

  • 2 overnatninger
  • 2 x vegansk morgenmad
  • 2 x vegansk frokost
  • 2 x vegansk aftenmåltid
  • 5 x yoga
  • 1 x workshop
  • 2 gåture
  • Sengelinned og håndklæder
  • Te/kaffe og kage
  • 100 smil

OBS

  • Transport til retreat-stedet er ikke inkluderet
  • Vi forsøger at facilitere samkørsel via. en Facebook-gruppe for deltagerne

COVID-19

  • Skulle retreatet blive aflyst grundet COVID-19, vil det fulde beløb blive refunderet

Betaling

  • Betalingen for beløbet er delt op. Første rate (depositum) betales med MobilePay, hvorefter ens plads er sikret. Oplysninger om betaling med MobilePay sendes på mail. Det resterende beløb betales også vha. MobilePay eller bankoverførsel senest 21 dage inden afholdelse af retreatet.