Om serien
Her finder du blide og styrkende træninger til dig, der er gravid eller lige har født. Fokus er på kontakt til kroppen, stabilitet, åndedræt og bevægelse, der støtter dig gennem graviditeten og tilbage i kroppen efter fødsel, med ro, respekt og uden pres.
Gode råd & guidelines
1. Har du ikke tidligere erfaring med yoga eller pilates, anbefaler vi, at du venter til andet trimester med at starte. Vi anbefaler altid, at du rådfører dig med din læge eller jordemoder, inden du påbegynder en træningspraksis under graviditeten.
2. Under graviditeten bliver kroppen ofte mere fleksibel pga. hormonet relaxin. Det er helt naturligt, men betyder også, at du bør undgå at presse yderstillinger. Bevæg dig med kontrol og stabilitet fremfor at søge dit maksimum.
3. Graviditet er ikke en sygdom, men kræver nærvær og hensyn. Lyt altid til din krop. Hvis noget ikke føles rart eller trygt, så spring det over eller justér. Din krops signaler er din vigtigste guide.