Noget vi yogalærer ynder at sige til en time er “det vigtigste er, at du lytter til din krop”. Og det er også helt sandt! Det er super vigtigt, at vi mærker efter og ikke bare presser på. Jeg tror dog, at mange (ny)begyndere til yoga og andre holistiske bevægelser former ofte kan have lidt svært ved det. For hvad vil det i bund og grund sige, at lytte til sin krop? Og hvordan lærer man det? Det vil jeg prøve at guide til i det her blogindlæg, således at din yogapraksis (og dagligdag, for den sags skyld) kan få en ekstra dimension af kropsbevidsthed ind over sig.

Din fysiske krop

Det fysiske og tekniske først: din krop og din hjerne snakker hele tiden sammen via det perifere nervesystem (PNS). PNS er, kort fortalt, den forbindelse der er mellem centralnervesystemet (CNS) i hjernen, hjernestammen og rygmarven. Både PNS og CNS består af neuroner (nerveceller), som er forbundet så smart, at de kan sende signaler fra en del af kroppen til en anden lynhurtigt. Faktisk på bare en brøkdel af et sekund. Nogle af signaler som kroppen sender til hjernen er meget svære for dig at ignorere. Det er fx de færreste, der lader hånden blive siddende på den varme kogeplade - for langt størstedelen af os der når vi at trække den til os, nærmest inden det er gået op for os, at det brænder.

Men det er selvfølgelig ikke alle signaler, der er så kraftfulde. Heldigvis. Vi har nok alle oplevet en følelse af svag smerte eller ømhed i kroppen, såsom en vabel, et ømt knæ eller hovedpine. Og de fleste af os har nok også på et eller andet tidspunkt oplevet smerte, som vi har forsøgt at pakke væk med tanker som “ej, det går nok over af sig selv” eller “jeg kan godt lige presse mig selv igennem det her”. Det er de her svage, men stadig ret så betydningsfulde kropssignaler, som vi i yoga arbejder med at tune ind på. Når en yogalærer siger “lyt til din krop”, så mener hun/han, at du 1) skal være opmærksom på selv de mest subtile ømheder eller smerter og 2) skal lære at skelne mellem de ømheder/smerter der betyder “stop, jeg har fået nok” og dem der betyder “jeg er presset, men kan godt klare det”. For hvis du ignorerer førstnævnte, jamen, så risikerer du skader, og hvis du omvendt altid stopper, så snart du mærker sidstnævnte, jamen, så udvikler du aldrig din styrke eller mobilitet. Der skal et let pres til, for at opnå progression og din krop kan oftest meget mere, end du tror.

Hvordan lytter jeg til min fysiske krop?

Et rigtig godt sted at starte, når du skal lære at lytte til din krop er, at give dig selv ro og tid til bare at observere og mærke de sensationer, der farer igennem dig - helt uden at dømme dem. Det gør du nemmest, når du ikke har travlt eller laver en aktivitet, der kræver høj fysisk eller mental aktivitet. Så prøv fx at

  • sætte ord på det du mærker i kroppen, som det første når du vågner
  • lytte til en guidet kropsscanning
  • tage en Yin eller restorativ yogatime, hvor der er plads til fordybelse og tid til, at du kan skelne mellem den "gode" og knap så gode ømhed.
  • gå til massage og virkelig mærke, hvor du er øm. Prøv også gerne at fortælle dig selv, hvorfor du er øm, hvor du er. Træning, for meget tid foran skrivebordet, et barn på armen etc. Det er behøver ikke at være udførligt end det, men jo flere detaljer du kan få frem, jo bedre.
  • bevæge dig uden en plan, uden en destination. Bare rul måtten ud, og stræk og bøj de områder, du mærker mest. Det kan føles lidt akavet til at starte med, men når du først vender dig til at slå hovedet fra og kroppen til, så tør jeg godt love, at det vil føles helt fantastisk.
  • huske at skarp, pludselig smerte altid betyder stop, og at du ikke behøver, at føle dig helt kvæstet i din krop, før at din praksis har været god. Slow is the new fast
  • sætte ord på hvad din krop har behov for - og ikke kun hvad du mærker. Du kan fx godt mærke sult og så spise en pose slik... Men din krops behov er nok nærmere et sundt, stabiliserende måltid med masser af grønt og fibre, frem for et sukkerrus.

Og nok vigtigst af alt: elsk din krop. Rigtig mange af os ender i fælden med at tale grimt til os selv og blive sure på vores krop, for den ikke ser helt ud som vi har blidt os selv ind, at den skal eller at den kan det vi ser på Instagram. Men din krop er fantastisk! Prøv lige at overveje alt det, den kan. Din krop fortjener pleje og kærlighed. Giver du den det, så skal den nok arbejde med dig - også selvom du føler dig mega stiv i starten af din yogarejse.

Din mentale krop

Såvel som vi kan mærke vores fysiske krop i form af smerter, træthed, energi osv. så har vi mennesker også den fantastiske evne, at vi kan tune ind på vores mentale krop i form af følelser og tanker. For de fleste af os, er det ikke vores tanker vi har svært ved at mærke - de har det med at være tilstede hele tiden og endda nogle gange “myldre” rundt. Der hvor det bliver interessant er, når vi kan lære at skelne mellem og navigere i de tanker der opstår, således at bekymringer, tvivl, selvkritik osv. ikke får lov til at dominere. Og her er der særligt ét spørgsmål, som kan gøre en kæmpe forskel. Når du skal lære at tune ind på din mentale krop og navigere i tankemyldret, så spørg dig: “kommer den her tanke/følelse/handling af kærlighed eller frygt?”.

Alt det, der stammer fra frygt har det nemlig med at suge vores energi, hvorimod alt det, der stammer fra kærlighed har det med at give os energi. Hermed ikke sagt, at en vis portion frygt kan være sund og gøre dig opmærksom, hvis der står en forbryder foran dig, men i vores almindelig dagligdagsliv, der fører frygt som regel ikke noget godt med sig. Ja, det kan være enormt svært at give slip på frygten, fordi vi har blidt os selv ind, at frygten passer på os. Det er blevet en form for (falsk) beskyttelse for mange af os, for regler, tvang og begrænsende tanker gør os ikke glade indeni. Hvordan du har det mentalt, kommer også til udtryk fysisk, for krop og sind hænger uløseligt sammen. Spænder du i dit sind, jamen så vil kroppen også spænde og blive ufleksibel. Så når du øver dig at lytte til din krop, så tænk det i et holistisk perspektiv.

Hvordan lytter jeg til min mentale krop?

Igen, så handler det om at finde ro. Uden ro, kan vi ikke komme dybt nok til egentlig at kunne skelne om det er kærligheden eller frygten der taler. Så sæt farten ned og prøv fx at…

  • tage alenetid, hvor du har ro til at mærke de følelser der opstår hos dig. Uden forstyrrelser, input, gode råd eller holdninger fra andre. En time er godt, en dag er bedre og en uge vil virkelig give dig mulighed for at mærke indad.
  • trække vejret dybt. Vores vejrtrækning er så kraftfuld et redskab til at linke krop og sind med hinanden. Når vi trækker vejret dybt aktiverer vi det parasympatiske nervesystem, som sænker hjerteaktivitet, puls og blodtryk, og derved hjælper os med at komme i en mere afslappet, rolig tilstand.
  • Mediter. Når vi mediterer sætter vi farten helt ned og for en stund forsøger vi at fjerne os selv fra alle de flygtige tanker, indtryk fra højre og venstre og støj. Det er pause, hvor vi giver os selv lov til at være helt stille og kigge indad. Og det er netop i stilheden at jeg oplever, at jeg har nemmest ved at sortere i tankerne, finde mit “flow” og forstå mig selv bedre. Meditation og stilhed er et “helle”, hvor jeg kan øve mig i, at vende tilbage til kærligheden gang på gang. Og fra min meditationspraksis, kan jeg bringe mere visdom og bevidsthed ind i min dagligdag. Læs mere om meditation her eller prøv en gratis guidet meditation med mig her.