I denne serie af blogindlæg beskriver jeg de otte trin på yogaens vej, og nu er det blevet tid til at kigge nærmere på det tredje trin; asana. Du kan finde det først indlæg om yama her og det andet indlæg om niyama her.

Asana er den fysiske del af yoga, og er vel nok det mest kendte og udbredte komponent af yoga - i hvert fald her i den vestlige del af verden. Men faktisk, så var den oprindelige betydning at asana ikke alle de komplekse og imponerende stillinger, så vi så ofte ser og øver i dag. I Yoga Sutraerne refererer asana til en stabil og behagelig siddende stilling, der skal gøre det muligt for os at meditere. Idéen er altså, at vi skal være i stand til at sidde komfortabelt uden at blive forstyrret af smerter eller rastløshed, og at dette skal træne vores disciplin og koncentrationsevne. Igen er hensigten at træne os til meditationen. Det er først senere hen, at asana er blevet til et helt system af stillinger, der i stedet træner vores kroppe på forskellige måder.

Omend der bestemt ikke er noget i vejen med at dyrke kroppen, og omend det også er en stor del af den yoga, jeg dyrker og underviser i, så er det efter min mening værd at tænke over, at det fysiske aspekt kun “fylder” en 1/8 af alle yogaens komponenter. Og at det fysiske langt fra er det, der alene gør os til gode yogier ☺️

Næste uge kigger vi nærmere på det fjerde trin, pranayama, så jeg håber at I vil følge med derude!