Under en graviditet, vil man opleve at de ydre mavemuskler deler sig på midten, for at der er plads til babyen. Og man vil nok derfor opleve, at man efter fødslen ikke har den samme styrke når der skal laves mavebøjninger, som før. I den her video arbejder vi med at finde den indre styrke igen. Det er super vigtigt, at du går stille og roligt frem, ikke presser dig selv unødigt, og har det sjovt undervejs! Mamaste! Om Mamaste-serien Denne serie er tiltænkt dig der er nybagt mor eller har småbørn. Som tommelfingerregel bør du vente 6 uger efter din fødsel før du begynder en yogapraksis, men da alle graviditeter og fødsler er forskellige anbefaler jeg altid, at du konsulterer din læge inden du starter. Tag det stille og roligt i starten, og lad din krop være din læremester: er der er noget der føles ubehageligt eller gør ondt, så stop.