I dag åbner vi lågen til en pilates-træning – og jeg glæder mig til, at du skal prøve det!
Pilates har de sidste par år virkelig fundet en særlig plads i mit hjerte. For mig har det været et fantastisk alternativ til tung styrketræning, fordi det kombinerer styrke, smidighed og kontrol på en måde, der både udfordrer og støtter kroppen.
Det er så effektivt, fordi det fokuserer på de små, dybe muskelgrupper – især i din core – som ofte bliver overset i andre træningsformer. Samtidig hjælper pilates dig med at forbedre din kropsholdning, skabe balance i kroppen og mærke en forbindelse til dine bevægelser på et nyt niveau.
Uanset om du er helt ny til pilates eller allerede kender det, så husk at tage øvelserne i dit eget tempo. Lyt til kroppen, og mærk, hvor meget du får ud af selv de mindste bevægelser.
Jeg håber, at du vil føle den styrke og ro, pilates kan give – og husk, at selv en lille indsats gør en stor forskel.
Hvordan føltes dagens træning? Del endelig dine tanker, hvis du har lyst – jeg elsker at høre, hvordan det lander hos jer!