Hej med dig! Mit navn er Simone, jeg er 29 år, yogainstruktør og indehaver af Ro Yoga. Jeg har startet det her online-yogastudie ud fra et ønske om at dele den magi og transformerende effekt, som jeg selv har oplevet, at yoga har haft på mit liv. Fra altid at have travlt, være utrolig performance-orienteret og lidt af en pleaser, har jeg gennem yoga fundet en lang større ro og kendskab til mig selv. Og derudover, har det også haft (og har til stadighed!) en fantastisk styrkende og smidiggørende effekt på min krop. Gennem mit online-yogamateriale søger jeg, at hjælpe andre med også at leve et sundt, balanceret og autentisk liv. Jeg er certificeret yogalærer (RYT 500) fra Zuna Yoga på Bali, og min undervisningsstil er en blanding af stærke, dynamiske flows, dybe stræk, legende elementer, og fokus på alignment. Alt sammen for give mine elever de værktøjer og teknikker der skal til, for sikkert at kunne imødekomme deres egen krops unikke behov og finde deres indre kerne, hver gang de træder ind på yogamåtten. Hvis du vil følge mere med i mit lille univers, så kig endelig forbi min personlige blog eller connect med mig på Instagram 💞